Hvad er karate?

De fleste kender nok kun karate fra film, af mere eller mindre tvivlsom art.
Man skal dog ikke have trænet karate ret længe for at vide, at virkligheden er noget klart andet, end det der vises i diverse karate film.

Det er klart at der ikke findes en nem vej til karate andet end disciplin og hårdt arbejde, det tager adskillige år før en person har opnået et minimum af færdighed indenfor karate.

Karate er en gammel kampkunst, der stammer fra Okinawa øerne syd for Japan.

Disse øer havde langt tilbage deres egen selvstændighed og blev omkring år 1600 besat af Japan.

Historien fortæller, at beboerne på Okinawa selvfølgelig gjorde oprør imod besættelsen. Så for at slå oprøret ned forbød det Japanske overherredømme alle former for våben. Da de ikke mere havde våben, måtte befolkningen tage alternative metoder i brug for at beskytte sig imod den Japanske overmagt og lovløse banditter. Dette middel blev karate som indtil da kun havde været kendt af en ganske lille skare mennesker på Okinawa.

Karate blev nu trænet af menig mand under dybeste hemmelighed, da dette også blev forbudt af Japanerne. Længe efter konfliktens afslutning var karate stadig kun kendt på Okinawa og blev først et godt stykke ind i det tyvende århundrede præsenteret for den japanske kejser. Historien fortæller, at karate blev trænet af den fattige arbejder, hvilket nok er en kraftig omskrivning af sandheden. Men det er sandt, at karate var hemmelig og udøverne mødtes i det skjulte, for at styrke deres evner.


Karate er en kampsport, på linje med andre Orientalske kampsporter som, Judo, Taekwondo, jiu-jitsu, Aikido osv.

Hver kampsport har selvfølgelig sin helt egen stil og trænes derefter. For karates vedkommende, er det at der primært trænes med slag og spark. Folk spørger tit om, hvilken kampsport der er bedst og mest effektiv. Det kan der ikke svares på, og de trænere der udråber deres egen som det ultimativ, mangler grunlæggende menneskelig indsigt. Alle mennesker er forskellige, ligeså er kampsport og derfor er der ikke noget ultimativt bedste.

Vi har ikke indenfor karate så mange kast, rullefald og låsegreb som i f.eks.. Aikido, men vi har flere hånd teknikker, direkte slag end Taekwondo. Den eneste måde at blive god til karate på, er disciplin, dedikation og hård træning. Karate er både fysisk og psykisk, på den måde optrænes der styrke, vilje og smidighed i hele kroppen.


I 1950 blev karate for første gang præsenteret uden for Japan.

I starten af 1960 blev karate indført i Danmark, siden er interessen for karate steget støt, med over 13000 aktive udøvere på landsplan i alle aldre. I dag er karate hovedsageligt samlet i to forbund i Danmark, DKarF og WUKF Danmark, hvor Ringkøbing er tilknyttet WUKF Danmark.

Karate er 100 % effektiv som selvforsvar og en livstil, der hele tiden fordrer optimal adfærd og omgang med andre mennesker.

Kontakt
tlf: 4264 8976
mail: Bushido@outlook.dk 
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang